Hvad laver en grafiker

Hvad laver en grafiker egentlig?

En grafiker arbejder typisk med opsætning af markedsføringsmateriale. Det kan være til det trykte medie, som f.eks magasiner, kataloger, annoncer, reklamer, emballage osv. Det kan også være til de digitale medier, som f.eks hjemmesider, videoer osv.

 

Hvem bruger en grafiker?

De fleste virksomheder har brug for en grafiker – enten fast eller i perioder. Grafikeren vil oftest stå for vedligeholdelse og layout af hjemmesiden, opsætning af annoncer, design af visitkort osv.

Nogle virksomheder vælger at ansætte en grafiker fast. Men andre har så få opgaver, at det ikke kan betale sig at ansætte en på fuldtid. Her benytter virksomheden sig så af en ekstern grafiker ved behov. Den eksterne grafiker kan træde ind i et projekt eller udføre løbende ad hoc opgaver.